Loading ...
Uncategorized Zen warm up i Swim City alle dagene op til Roskilde Festival. Det bliver SÅ fedt. Og det siger jeg bare, fordi jeg ved det. Vores zen (sin?) gruppe mødtes forleden og lagde festlige planer for warm up programmet. Vi byder blandt andet på tømmermands yoga, zen drinking, zen walking, meditation, afspænding, dans skrivning. Så kom på Roskilde (alene for vores warm up, det er klart) og lad os chille og slow skåle super zen style.. Eller hvad vi finder på.
Uncategorized Åh. De knæ altså. Lock, lock, arghh, shut nu up! Især når argumentet bunder på, “fordi Bikram siger det”.
Min nye yndlings Bikram-lærer Christian har spottet mig og mine knæ. Jeg snyder. Jeg laver ikke flitsbuen finten med at overstrække knæene. Jeg har lært noget andet, der hvor var jeg blev yogaopdraget og fortalte Christian efter en klasse forleden, at jeg ikke har lyst til at gå ud af naturlig alignment. Han gav mig helt ret i, at det er der ingen, som skal stræbe efter, men han mente nu nok alligevel, at jeg ikke ville tage skade af at strække mine ben ved at aktivere musklerne en my mere. Nuvel. Åben er man vel. Jeg prøvede det klassen efter. Det var hårdt. Meget hårdere. Mine lår sitrede, og min balance blævrede. Så tak Christian for kærligt at sparke til dovendyret i mig!
Men. Det betyder ikke, at jeg overgiver mig blindt til, at det er the Bikram-way or the highway. Den problematik har jeg snakket med Bikram CPHs ejer om:
Bikram Bitch:
Jeg oplevede tidligere i forløbet en gammel skade dukke op til overflade og måtte sande, at der er nogle af stillingerne i deres ekstreme udtryk, der provokerer min iskias. Hvis jeg lyttede til læreren frem for min egen krop, ville den skade blive værre, fordi jeg pressede mig selv, og gjorde som der blev sagt. Man har jo hørt om skader i Bikram yoga før, hvordan beskytter eleverne sig bedst mod sådanne?
Bikram Trine:
“Det er altid, under alle omstændigheder, i alle situationer i livet vigtigt at lytte til dig selv. Er du så autoritetstro, at du hellere lytter til din underviser end til din krop, så kan det være, at det er noget du skal tænke over. Det er vigtigt at presse sig selv, men det er også vigtigt at lytte til sig selv. At finde balancen er nøglen. Bikram siger altid “Kill yourself” og i samme åndedræt “Take it easy Honey” – hvis du træner med det i dit baghoved, så kan du kan du måske nemmere finde balancen for dig selv.”
Uncategorized INDEN BIKRAM I DAG:
UNDER BIKRAM I DAG:
‘Find your stillness in silence’ var temaet for Bikram-Christians undervisning. Sjovt, som man altid får serveret lige det, som man har brug for!
EFTER BIKRAM I DAG:
Uncategorized “Jeg tror, at hvert menneske er født med en specifik gave. Og det er ulykkeligt, hvis man ikke gør det, man er allerbedst til”.
Søren Ulrik Thomsen til Ud&Se.
Det er så fint.
Jeg tror endvidere, at yoga kan gøre ethvert menneske endnu bedre til det, som det er allerbedst til.
Uncategorized Er på landet for at hygge med min far.
Da han fik konstateret cancer, ordinerede jeg ham yoga og gav ham blandt andet Simon Krohns yoga cd. Og nu kan jeg så få lov at strække mig til min egen medicin: Jeg blev vækket af min gamle ged i morges med en opfordring til at mødes på stuegulvet. Og så lå vi der og tog hul på en dag med “frygtløs åbenhed”, som Simon kalder det. Ha’ en dejlig en derude.
Uncategorized Uncategorized 
Se på www.bikramcph.dk, hvornår Hope underviser
How did you come to do yoga ?
“Originally from New York City. I first moved out of the city when i was 27. i lived in the south and in then in Boston, and from there to San Diego, California. I always bounced around the fast paced cities on the east coast of the U.S. My roommate at the time was originally from Boston. So two East Coast girls decided to not only live in California but to follow what we thought was a California lifestyle so we decided we should become vegetarians and practice yoga. We went into the yellow pages and looked up yoga. Bikram Yoga was first and well the rest is history.”
What does it do for your life?
“Bikram Yoga has given me the opportunity to travel the world and meet so many interesting people and to learn valuable lesson each day. It helps me with symptoms of depression and lets me know that in the end nothing really matters, just the basics… air, water and trying your best. It keeps me connected and grounded, and it puts my ego in full blast so that i can at least try to check it at that door. Some days are more difficult than others. Most importantly it keeps me close to God.”
What’s your favorite pose and why?
“My favorite yoga pose is the backward bend. When I first started practicing i used to just drop my head back and think that was all i could do. One day something came over me and i just let go of the fear and let myself fall back and i could see the floor behind me and reach for it. The Backward bend, for me is about Trust and letting go. I don’t go into full extension all the time, but the days i do… i feel so FREE… free to just let go. Its an amazing feeling to Trust and Let Go.
My least favorite postures are compression postures, Standing Separate Leg Head to Knee and Rabbit. Lets face it, I’m not a skinny girl, and curling in, compressing and having my belly and boobs cut off the airflow, kills me all the time. Unfortunately, the postures i dislike the most are the ones that i need the most, and that is what i struggle with it.”
If yoga was a song, which one would it be?
“ ‘Silence’ by Delirium and Sarah MacLachlan (The Tiesto Remix). I can imagine myself doing every posture to that song on repeat and flying. But music in a Bikram class is a no no. So, i just imagine it… and then fly.”
Uncategorized “Some people go to church on sunday. Other people come to Bikram: Straight to hell”.
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Ordene skydes som hagl ud af Hopes mund. Hun er underviser hos Bikram – en respektindgydende amerikaner, som jeg i starten var noget nær bange for. Hun spotter et stort ego med det samme og piller det fra hinanden. Hun kan på meters afstand se om en lilletå er ude af alignment. Hun holder sig ikke tilbage fra at kalde dit navn eller andre identificerende ord (jeg er fx blevet døbt Tiger Top, efter min overdel i leopardstof) og irettesætte dig foran andre. Hun påkalder sig respekt. Og hun får den. For ligeså strid hun er, ligeså stor en solstråle er hun. Hun har et hjerteåbnende grin, roser hvor det kan presses ind, og så har hun en perfid humor, der gør, at jeg for det meste lyser op inden i, når hun underviser. Der er Hope forude for resten af min udfordring i helvede.
Uncategorized Konferencier Christian (den søde, sjove Bikram lærer) havde givet vis ret, da han bød velkommen til årets europamesterskab i Yoga Asana med en bemærkning om, at vores kære Dronning Margrethe nok ikke havde regnet med, at hendes Sorte Diamant ville komme til at huse en samling let påklædte yogaentusiaster til en en sådan konkurrence her. Hele diskussionen om hvorvidt man kan gøre yoga til en konkurrencesport, har vi været omkring her på bloggen. Jeg er stadig uenig, men det udelukker ikke, at man kan have denne konkurrence. For det er et atletisk show (off), hvor deltagerne demonstrerer kropslig balance, styrke, fokus og smidighed, og det er da absolut målbart. Og ligesom såkaldte (efter egne selvhøjtidelige udsagn) “rigtige yogier”, som jeg kender, elsker at lege akrobater, udfordre og overgå hinanden i kropslige (u)muligheder, var det, hvad der foregik i den Sorte Diamant i går: Jeg havde en oplevelse af at være til gymnastikopvisning og tog mig selv i huje højlydt, da danskerne kom på scenen. Det er fascinerende vanvittigt, hvad den menneskelige krop er i stand til, og jeg tager min hat for de deltagere, der har modet (og formen) til at stille op. Jeg selv fokuserer mere indad i min praksis og ville aldrig selv gide (eller evne!) at tage min yoga den vej, overhovedet, men det var sgu alligevel motiverende at se de her skarpe mennesker, fordi jeg blev mindet om, at hvor der er en vilje, er der en vej!
Folk der sætter sig mål og går efter dem – det fortjener al min respekt!
Til dig, der ikke var med i går, kan du her freake over den regerende verdensmester:
Uncategorized Hvis du har været til mere end bare tre yogaklasser – non Bikram style – , har du uden tvivl hørt undervisere prædike og pippe om, at “den måde, du lever dit liv, afspejler sig på yogamåtten”. Og med rette – for det er jo så sandt, så sandt. Jeg væltede ud af sengen lørdag morgen, nåede ikke engang at gnide søvnen ud af øjnene, inden jeg halsede af sted på cykel. Da jeg tjekkede ind hos Bikram, havde jeg halvandet minut til at klæde om og lande på måtten. Ikke optimalt. Så min klasse startede ud på samme måde: I hast, ufokuseret og med klemt åndedræt. Og det blev ikke hjulpet på vej af den kværnende underviserstemme. Men da jeg satte mig ned et øjeblik, trak vejret dybt fem gange, landede jeg. Og næste gang jeg skal undervise mit eget yogahold vil jeg være hende, der prædiker, at dit åndedræt afspejler, hvordan du lever dit liv. Overfladisk? Klemt? Klaustrofobisk? Dybt? Roligt? Blidt?
