Jeg er den her hund idag og indtager min søndag vandret. Jeg har travlt med at lave absolut intet efter at have lavet mindst tre timers daglig yoga i to uger, og det er vidunderligt!! Stress og skilsmissedeller smelter væk, min vejrtrækning er silkelet, jeg er rolig med med så meget energi, at jeg kun sover fire-fem timer, og jeg orker (næsten) kun sund mad. Jeg kommer tæt på dybt inspirerende mennesker fra hele verden og føler mig flyvende forelsket i hele molevitten; Ubud tog mit hjerte med det samme, her summer af liv, natur, kunst og kreativitet. Jeg har ikke set en skid af alt det, man burde, men oplever alt det, jeg har brug for. Det giver en fantastisk fed frihed at rejse alene, jeg møder folk, jeg med garanti ikke havde mødt, hvis jeg havde haft kæreste eller veninde med – og så kan jeg trække mig uden besvær. Og det er hvad jeg gør idag! Yogalæreren i morges sagde, at en rigtig yogi lader maven hænge og stopper praksis, hvis det bliver for hårdt. Det er den sande kunst; at kunne mærke efter, ellers kan man jo lige så godt gå til aerobics.
Og nu kan jeg mærke, at den her hund skal have sig et stykke gulerodskage med ekstra creme frosting.
Shanti, shanti… Snup en smuk, rolig søndag derhjemme.

Jeg har hygget mig med den her indisk/australske familie. Anne, der er balletdanser og yogini og hendes tvillingebror, Michael, der studerer teologi i Bruxelles (og var pænt chokeret over hvor lukkede europæere er sammenlignet med aussierne) har inviteret børn og deres mor på ferie i anledning af hendes 101 års fødselsdag. Marie, hedder hun. Hun flygtede i 1949 fra Indien til Australien og levede af at spille klaver.
Hun har den fineste aura. Hun sidder og studerer dig, når du er i nærheden af dig, og så smiler hun og holder en penetrerende øjenkontakt. Hun er helt klar i hovedet, og jeg følte det som om, jeg var i nærheden af en meget vis person. Så jeg spurgte hende, hvad det vigtigste, livet gennem 101 år har lært hende, er?
Hun svarede; Følg dit hjerte, så går det hele. Og meget vigtigt, understregede hun flere gange:

”Be tolerant of people, especially the ones you don’t like”.

Sagde for et par dage siden farvel til paradisiske Desa Seni, hvor jeg har lovet mig selv at komme tilbage til, og jeg kan ikke anbefale det nok. Her er:

1. Legeplads for yogainteresserede

2. Vidunderlige yogalærere og spændende klientel. Her Anusara Anna Kolacny og min nye Ali.

3. Selvforsynende landbrug med sjove grøntsager og planter, der har navne som Spider Lilly. Det er da det fedeste celeb-baby-navn..

4. Det dejligste personale. Her er jeg med Nyoman, som lovede, at hvis (når !) jeg kommer tilbage, så skal vi ud og høre musik, for han har en ven, der spiller Eric Clapton og Bon Jovi covers. Kan ikke vente…

5. Desa Senis helt eget magasin Kula (yoga+magasin om yoga, hej himmel..).

6. Naahaaiiisss pool område

7. Spa med søde og stærke og intuitivt vise behandlere. Her er min yndlingsmand Nyoman (ja, en til), som jeg lod mig ælte af dagligt. Godt vi ikke dater, hva’, ville jo aldrig kunne have mine stiletter på.

8. Vidunderlige hyttehuse med eget loungeområde, lækkerier og sengeredning to gange om dagen (det forstod jeg aldrig nødvendigheden i)

9. Intet mangler / en lille opfordring?????

10. Strand i nærheden.

 
Årets første fuldmåne fejrede jeg med cirka halvtreds andre til en ceremoni. Da vi havde, hmmm, ”danset os ned i kroppen”, skulle vi stå i en stor cirkel og holde i hånd, inden den stod på satori breath work  under guidance af damen Dawn.
Hvis man havde lyst, kunne man træde ind i cirklen og sige, hvad man gerne ville manifestere i det nye år. At sige tingene højt har jo så megen gennemslagskraft! Og det føltes også vildt at stå foran fremmede og pippe sit hjerte ud. Men det var fint. Rigtig fint.  Alle halvtreds gjorde det, efter noget tid, og modtog ”loving kindness” fra de andre. Og forklædt med forskellige ord gik det samme tydeligt igen. Det vi gerne vil have i 2012 er:

-          Mere kærlighed

-          Mere mod

-          Mere fred

-          Mere tillid

-          Bedre relationer

Hvad er det vigtigste for dig?

Så tager man til Bali. Og det regner. Så tager man til yoga. Og det provokerer. Jeg var millimeter fra at udvandre fra en yogaklasse i dag, fordi læreren irriterede mig så ekstremt meget. Og ja ja, ved det godt – det siger mere om mig, end det gør om hende (udover at hun også virkelig VAR pisseirriterende).

Yoga og meditation ryger ofte under wellness kategorien med duftlys, økobomuld og lækker lounge musik, men det er noget fis, for det er også sindssygt hårdt. En ting er de fysiske udfordringer, der kan få dine muskler til at ryste, få dig til at falde og sveden til at dryppe, det er for mig fedt-hårdt. Noget andet er al det snask, når du går dybt i dit yogaarbejde, der kommer op bagefter. Det er hårdt-hårdt. Og lige nu er jeg efter nogle udfordrende yogadage gået i proces, som de kalder det ude i selvhjælpsverden. Klassen med hende typen i dag viste mig, at jeg har modstand på visse følelser, som jeg bliver nødt til at konfrontere og give slip.

Så. Jeg trodsede regnen og gik hidsigt tyve minutter ad en smal scooterbefængt vej til stranden (og opdagede ret hurtigt, at man kører i modsatte side her). Og så begyndte jeg ellers at råbe. Og tude. Min irritation og gamle vrede fik bølgerne lov at tage med sig. Og så tog vejret ellers mig. Pludselig var det ikke til at skelne mellem himmel og hav. Store palmegrene fløj rundt. Alt blev hvidt/gråt, og vinden smældede på skærende vis sandkorn ud over og ind i mig. Mine lår blafrede (på alle måder ikke en munter oplevelse!). Jeg løbkravlede op mod noget hotelbyggeri. Jeg råbte til en mand, om jeg måtte komme i læ hos ham. Han gav mig en paraply, og vi os satte helt tæt sammen bag en søjle og råbte lidt til hinanden:

ByggemandBali(BB): Is bad rain!!

Mig: Yes! When does it stop, I want sun on my holiday.

BB: You on holiday?

Mig: Yes.

BB: Where you from?

 Mig: Denmark. What’s your name, sir?

BB: My name yoga.

Mig: No way, really??

BB:  My name. Yoga Jensen ((Sådan lød det altså!)).

-          Pause -

BB/YJ: You hab girlfriend?

Mig: NO!!! ((Korthåret, no makeup og vandresandal ja, but still..))

BB/YJ: You no marry?????

Mig: No…

BB/YJ: Hahahahahahahhahaha. You here family?

Mig: No.. Holiday with myself.

BB/YJ: No??? HAhahahahahahaha.

Så sad jeg der med Mr. Yoga Jensen og grinede, indtil både regnen og min irritation havde spasset ned igen.

Og så var det, jeg huskede på, hvad John Ogilvie sagde forleden: ” Everything is just as it should be; perfect!”

Jeg elsker yoga. Også når jeg hader det