Jeg besøgte denne lille dame i weekenden. Olivia hedder hun, og hun er et vildt inspirerende menneske. Til en grad hvor jeg næsten (næsten kun!) ønskede, at jeg var babystørrelse igen.
Hun mindede mig lige om basale menneskelige dyder så som, at give lyd, når man vil have noget. Sige (meget direkte) fra, når man ikke vil have noget. Lytte til sin krops signaler og tage en chiller (på stedet og med klud over hovedet), når man har brug for det. Uhæmmet udforske og udnytte sin nysgerrig (kan jo godt gøres i voksenstørrelse uden at putte alt i munden) og ikke være for fin til at søge omsorg hos andre mennesker. Eller græde for den sags skyld.
Og så er den lille Miss Olivia den vildeste yogini jeg længe har set – hvem der bare kunne sutte på sine egne tæer i Paschimottanasana!
Tak for inspirationen, little lady.
- Tidligt i træning – jeg lurer tydeligt en upcoming entusiastisk cobra her.
Loading ...
Hvor er det bare fint skrevet Karen, og SÅ rigtigt. Hold op hvor kan vi lære meget af de små størrelser. Nu skal jeg give min lille mester(inde) noget mad, og bagefter tage en legechiller, sådan helt uden tanke på opvask, rengøring eller web. For hun er jo her i nuet, og kræver at jeg også træder ind i det, sammen med hende. <3
Kære Karen
Det er en super dejlig blog du skriver som jeg elsker at læse med på. Du har en super fin måde at formidle yogafilosofien, levemåden og dine tanker bag – meget inspirerende. jeg hpper forbi din blog dagligt i håbet om en lille portion YouMeYoga
Ha det dejlig. Kærligst Anette
Sikke en sød yogababy
Kære Anette – århh, hvor bliver jeg bare glad over, at du læser med. Bliv endelig ved med at kigge forbi, og sig til, hvis der er noget du særligt gerne vil læse om her på bloggen.
Ha’ en smuk dag. K.